Dagsarkiv: 18. juli 2020


Borgermøde omkring lokalplan 460 Favrholm

Borgermøde om igangsætning af lokalplan 460 for erhvervsområde i Favrholm

Økonomiudvalget i Hillerød Kommune har besluttet at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af lokalplan 460 for erhvervsområde i Favrholm.

I den forbindelse inviterer Hillerød Kommune til indledende borgermøde forud for udarbejdelsen af plangrundlaget for lokalplanen.

Borgermødet bliver holdt:

Onsdag den 12. august 2020 kl. 19.00 – 21.00 på Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

På mødet vil den ønskede udvikling af området blive gennemgået, og du får mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til den kommende planlægning.

Hillerød Kommune ønsker med igangsættelsen af lokalplanen at sikre det planmæssige grundlag for ny erhvervsudvikling i Favrholm i henhold til Favrholm Helhedsplan.

Lokalplanområdet omfatter et område på i alt ca. 40 ha vest for Nyt Hospital Nordsjælland. Det er det område, der i helhedsplanen kaldes ’Smørkildefingeren’ og landskabet nord herfor. Området planlægges primært som erhvervsområde for virksomheder inden for green-tech, medico og lignende med udvikling og lettere produktion. Området lige vest for Nyt Hospital Nordsjælland planlægges til fremtidig udvidelse af hospitalet.

Du kan finde startredegørelse til lokalplanen på vores hjemmeside:
https://www.hillerod.dk/kommunen/kommunen-i-udvikling/lokalplaner-igangsat/lokalplan-460/

Eventuelle spørgsmål kan rettes til byplan på mail byplan@hillerod.dk eller tlf. 7232 2146.

Med venlig hilsen

Stine Louise Schwartz

Adm.medarbejder

HILLERØD KOMMUNE, By og Miljø

Telefon: 72322139

HILLERØD RÅDHUS | Trollesmindealle 27 | 3400 Hillerød | Telefon: 7232 0000 | hillerod.dk | CVR 29189366

Hillerød Kommune behandler personoplysninger om dig. Du kan læse om dine rettigheder her.