Dansk kabel-tv har færdigmeldt anlægget til YouSee d 11-5. Derefter plejer der at gå 2-3 uger inden der kommer brev fra YouSee, men vi er desværre røget ind i en omlægningen af IT-systemerne hos YouSee ?
Jeg har fået denne mail……
Serviceinformation fra YouSee: Vi omlægger IT-system
Vi er i gang med et af de største datamigreringsprojekter i vores historie, når kundeoplysninger fra 1.100.000 kunder skal flytte IT-system. En stor del af disse er beboere/medlemmer hos jeres bolig- og antenneforeninger.
Med skift af IT-system får vi et enklere overblik over alle kunder- og produkter, hvilket giver mulighed for en samlet håndtering af kunden uanset produktvalg. For kunderne betyder det færre fejl og dermed færre opkald til support. Jacob Mortensen, Vicedirektør i YouSee, TV & Foreningssalg, uddyber:
– Kunden er i centrum. Mindre kompleksitet betyder færre fejl og at jeres beboere/medlemmer har et enkelt produkt at forholde sig til. Vi arbejder hårdt på tværs af YouSee, så vi sikrer minimal påvirkning af jeres beboere/medlemmer i denne proces.
Som andre fordele ved migreringen nævner Jacob, at vi fremtidssikrer hele den nye YouSee forretning ved en systemunderstøttelse, så vi er hurtigere med lancering af nye produkter og tjenester, samt at vi skaber fundamentet for at håndtere alle YouSee-produkter fremadrettet.
Omlægningen starter nu
Omlægning af vores IT-system betyder, at der vil være mindre forsinkelser i behandlings- og ordreproces-sen hos YouSee Foreningsservice og YouSee Foreningssalg.
I kan i perioden kontakte os som sædvanlig – find kontaktinformation her – men der kan være perioder, hvor vi ikke har adgang til vores IT-system.
Vi beklager ulejligheden, og de gener det eventuelt medfører.
Venlig hilsen
Anders Nerild.